fbpx

Værdier, vedtægter, årsplan

Johan Borups Højskole værdier, årsplan, vedtægter

vores vision og mission

VISION

At være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden.

At fremme den interkulturelle forståelse med særligt fokus på det nordiske.

At være i førerfeltet af nordiske højskoler fagligt og pædagogisk.

At være i flow med det bedste i tidens strømninger inden for kunst, kultur og  kreativitet, med respekt for højskoletankens kerneværdier om menneskelig udvikling og almen dannelse.

At være indgang/portal til det københavnske uddannelses- og kulturliv.

At være en engageret aktør i den københavnske offentlighed.

“En progressiv storbyhøjskole i dialog med København, Norden og verden”

Mission

At rekruttere elever bredt fra hele Norden.

At være ramme om og aktiv medspiller i mødet med elever med forskellig national og kulturel baggrund.

At fastholde og videreudvikle et engageret og professionelt lærerteam, der til stadighed holder sig fagligt og pædagogisk opdateret.

At opbygge og vedligeholde netværk og samarbejdsrelationer i København og Norden.

At synliggøre skolen i det københavnske kulturliv.

At opbygge og vedligeholde en kvalificeret skolekreds, som fundament for en professionel, visionær og indsigtsfuld bestyrelse.

 

værdier johan borups højskole-1
Johan Borups Højskole Hvordan bliver jeg optaget?

VORES VÆRDIER

KRAV

At stille krav til et andet menneske er at tage dette menneske alvorligt.

Vi stiller krav til vores elever om: åbenhed, engagement, nærvær og tilstedeværelse.
Eleverne har krav på: højt fagligt niveau, professionalisme, entusiasme, optimale rammer og strukturer.

RESPEKT

At respektere et andet menneske er en forudsætning for en ligeværdig dialog i en demokratisk kultur.

Vi respekterer vores elever ved: at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og formåen, og i elevholdets forskellighed.
Eleverne respekterer os ved: at respektere vores faglige kompetencer og vores ønske om at udvikle dem på et menneskeligt plan.

 

ANSVAR

At tage ansvaret er et grundelement i udviklingen som individ og som samfundsborger. 

Vi tager ansvar for: et relevant indhold i en optimal ramme omkring den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og dannelse som en ansvarlig og aktiv medborger. Eleverne tager ansvar for: egen læring og dannelse og for aktiv deltagelse i et forpligtende fællesskab.

“At respektere et andet menneske er en forudsætning for en ligeværdig dialog i en demokratisk kultur”